Maibrit Post

Maibrit Post


Torsdag 10 november havde Aktive Kvinder Nørresundby igen et dejligt arrangement.

Denne gang var det Maibrit Post som stod for underholdningen, navnet Maibrit post er ikke hendes rigtige navn, men da hun har været post her i Aalborg i 28 år, ja så var det naturligt at bruge navnet Maibrit Post, som sit kunstnernavn. 

Det var et alsidigt program hun foldede ud for os, der var fart over feltet, masser af dejlige sange, som kunne synges med på. Vi havde fået at vide, at når man arrangerede Maibrit Post, så kom man ikke til at kede sig, og der var bestemt ikke nogen der kedede sig.

Det var måske 28 års træning som post der gjorde at hun kunne klare det tempo som hun havde på, det var i hvert fald et sceneshow, som kunne tage pusten fra de fleste.

Maibrit Post opnåede også i slutningen af 2020 at blive kåret som vinder af DR Dansktoppens Årskavalkade med hendes version af sangen ”Her i vores hus” – et højdepunkt, der, for Maibrit, var den hæder og anerkendelse, hun havde håbet at få.

Vi var  47  tilstede.

Ved at klikke på billedet bliver det stort.